Trim af den hårde pels: håndværket bag cairnens udseende

Cairn terrierens pels består af to lag: et blødt, tæt underlag og et hårdt dække af dækhår. Dækhårene vokser langsomt, og de fælder ikke af sig selv på samme måde som mange andre racers pels. Klipper man dem, mister de deres spidse afslutning, pelsen bliver blød og ulden i kanterne, og farven sløres. Trimmer man dem, derimod, altså trækker de udvoksede hår ud fra roden, kommer nyt hårdt hår frem i samme retning, og racens karakteristiske silhuet består. Det er hele grunden til, at ordet trim betyder så meget i denne race, og at klipning nævnes i helt andre toner blandt folk, der viser deres hunde.

Redskaberne på bordet

Udstyret er overskueligt. En trimmekniv med fin tand, en grovere kniv til ryg og sider, en pelskam, en børste, en rundtippets saks til ører og poter samt et par gummifingre eller et ordentligt greb om hundens hud. Bordet skal være sikkert og skridfrit, og lyset skal være godt. Mange bruger en almindelig vask på et stabilt bord; andre har en rigtig trimmebænken. Vigtigst er rutinen: en hund, der lærer trimning som en fast del af livet fra hvalpetiden, står roligt og gider ikke diskutere hver enkelt hår.

Sådan trimmes ryg og sider

Arbejdet følger hårenes vækst. På ryg og sider trækkes de udvoksede hår ud i vækstretningen, i små bundter ad gangen, med kniven eller med tommel og pegefinger. Man arbejder sig fra hals mod hale og holder et løbende øje med silhuetten: ryggen skal virke lige og fast, siderne skal falde blødt ind mod poterne. En tommelfingerregel siger, at når håret let kan trækkes uden træk i huden, er det modne hår. Kommer der modstand, er håret ikke klar, og man venter i stedet for at tvinge det.

Hoved, bryn og fjæs

Der, racens udtryk bor, arbejdes der finere. Brynene formes, så de rammer ind om øjnene uden at hænge ind i dem, og håret mellem øjnene og på kinderne trækkes kort, så hovedet virker bredt og kraftigt. Ørerne rundes af med saks i kanten, og hårene på ørespidserne holdes korte. Under hagen og på struben trækkes pelsen ud, så hovedet samler sig i en afrundet facon. Det er her, forskellen mellem en god og en middel opsætning viser sig: hovedet skal ligne en mursten med bryn, ikke en pompon.

Ører, poter, hale og de steder, man glemmer

Poterne rundes, så de virker som kompakte poter og ikke som slippers, og håret mellem trædepuderne klippes kort. Halen holdes tyk i roden og afrundet i spidsen, så den bærer som en fane i bevægelse. Brystet og bagparten trækkes med omtanke, og armhuler og lyske skal redses igennem, så pelsen ikke filtres. Øregangene tjekkes for overskydende hår, og øjenvinklerne holdes rene. En gang imellem tænder man også på tænder og kløer, for trimmadtiden er den naturlige lejlighed til det hele.

Hvor ofte, og hvornår

De fleste cairn trims to til fire gange om året, afhængigt af pelsens tempo og af, hvor meget hundens liv slider. Udstillingshunde trims efter en plan, der peger mod de store arrangementer, typisk med sidste hovedtrim et par måneder før, så pelsen har nået at sætte sig. Familienhunde trims, når pelsen begynder at skifte facon, eller når de udvoksede hår trækker sig let. Imellem trimmene børster man igennem ugentligt, fjerner blade og snavs og holder ører og poter ved lige.

Bad, børstning og hverdagspleje

Bad behøves sjældent, og når det sker, bruges et mildt shampoo uden at gnubbe pelsen filtret. Efter bad børster man pelsen helt igennem og lader hunden tørre i ro. Den hårde pels sviner sjældent meget til; en tør klud eller en hurtig børstning fjerner det meste mudder, når det er tørt. Øjnene tørres forsigtigt, og de kraftige bryn holdes fri af øjenlågene. Det lyder banalt, men netop denne enkle ugentlige rutine er grunden til, at nogle cairn ser velplejede ud hele livet, mens andre konstant ligner et uafsluttet projekt.

Når trimmeren tager over

Ikke alle skal kunne det hele selv. En dygtig trimmer, der kender racen, kan løfte en hverdagspels til noget, der ligner en udstillingsopsætning, og mange ejere går hos trimmeren to til tre gange om året og passer pelsen imellem med kam og børste. Det vigtige er at vælge en trimmer, der arbejder med træk og ikke med maskine, og at aftale, hvordan hoved og bryn skal se ud. Spørg til racens facon, og bed om at få ørerne og poterne rundet af hver gang.

Vil du vide, hvad pelsen skal ende med at ligne, er bladets gennemgang af standardens krav til pels og farver det naturlige opslagsværk, og vores artikel om en sæson i udstillingsringene viser, hvordan trimmearbejdet hænger sammen med årets store dage. Racens historie bag pelsen finder du i historieartiklen fra Skye til Danmark.